Ny læsergruppe

Brande Bladets brugerafstemning omkring Elværkssøens fremtid har bragt os i kontakt med en helt nye læsergruppe, inkarnerede lystfiskere. Indtil i torsdags var der et ret stabilt flertal på 70% af de ca. 350, der havde stemt, som ønskede søen tilbage, men så begyndte balancen pludselig at rykke sig.
Ved afstemningens udløb i går var der registreret ca. 1.000 stemmer, og nu var andelen af søtilhængere pludselig halveret, mens 62% nu syntes det var fint, at åen har fået frit løb.
Årsagen skal sandsynligvis findes på lystfiskerforummet 123nu.dk/lystfiskeri, hvor en bruger i torsdags opfordrede ligesindede til at deltage i afstemningen.
Senere samme dag bidrog en anonym bruger med lidt hjælp til, hvordan man kan anonymisere sin IP-adresse og dermed komme til at stemme flere gange, så mens de 70% for en genetablering af en sø muligvis skulle tages med et gran salt eller to, skal de nye tal nok nærmere tages med et helt kilo.
Uanset hvad vil en brugerundersøgelse aldrig kunne bruges som en egentlig afstemning, dertil er den statistiske validitet alt for dårlig.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul