Brande og omegn får bedre mobildækning
Indsendt af bbadmin den tor, 18/09/2014 - 11:08

I de kommende uger forbedrer TDC mobildækningen i en række midt- og vestjyske byer samt omegn. Nye master og nyt udstyr vil skabe bedre mobildækning og nye digitale muligheder i hele området.
Forbedringerne i det midt- og vestjyske er en del af en massiv opgradering af TDC’s landsdækkende mobilnetværk. Bl.a. skifter TDC udstyr til samtlige af selskabets mere end 3.400 mobilmaster i Danmark. Lokalt kan det betyde kortere driftsforstyrrelser, mens TDC opgraderer den lokale mobilmast. Til gengæld vil man efter endt arbejde opleve en markant bedre mobildækning.
Arbejdet ventes at vare i tre-fire uger. I arbejdsperioden kan der forekomme korte udfald i mobildækningen.
Tilføj kommentar