Boret tog en bid af fingeren
Indsendt af bbadmin den ons, 24/09/2014 - 13:33
![](https://brandebladet.dk/sites/default/files/styles/full_image_12_col/public/artikler/politibil-800_103_0.jpg?itok=Xx7MHaya)
Midt- og Vestjyllands Politi måtte tirsdag aften kort før midnat rykke ud til en arbejdsskade hos Siemens Wind Power på Borupvej.
En 42-årig herningenser var i færd med at bore hul i en metalplade, da hans ene finger kom i klemme. Boret tog mellem seks og syv millimeter af fingeren, og han måtte efterfølgende køres på Regionshospitalet i Herning.
Arbejdstilsynet er rutinemæssigt blevet orienteret om hændelsen, som nu vil blive undersøgt nærmere.
Tilføj kommentar