Tæppet gik for nyt gavlmaleri
Indsendt af Mikael Lund den fre, 07/10/2016 - 14:05

Fredag kulminerede en uges jubilæumsfestligheder på Præstelundskolen med afsløringen af et nyt "3 i 1"-gavlmaleri fremstillet af elever fra den snart 60 år gamle skole.
Finn Birkelund, der har haft det "kunstneriske opsyn" med eleverne, og lærer Lotte Stoltenborg, der er initiativtager og også har ageret fundraiser på projektet, trak snorene og afslørede dermed maleriet, hvis 3 motiver symboliserer skolens tre torve.
Lørdag fortsætter festlighederne; her afsløres gavlmaleriet endnu engang, denne gang med en kanonsalut, der er åbent hus på skolen, og om aftenen samles små 500 tidligere elever og ansatte til jubilæumsfest i Brande Hallerne.
Meget mere skolejubilæum i denne og næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar