Brunkulsbyen Brande på museum

Søby Brunkulsmuseum tager også el i festlighederne i Brande i anledning af 850-års-jubilæet. Det sker med en udstilling i Smedjen om Brunkulsbyen Brande.

En af de store spillere i gravningen af brunkul var Søren ”Kåremager” Pedersen fra Brande, og det var meget passende hans søn, Jan ”Kåremager” Pedersen, som åbnede årets specialudstilling. Gennem 10 store plancher skildrer udstillingen den store betydning, som brunkullene fik i Brande på mange forskellige områder. Når sæsonen er slut, bliver udstillingen skænket til permanent ophold i Remisen Brande, som har leveret pladerne til udstillingen.

Åbningen indgik som en del af de mange aktiviteter ved åbningsfesten, som fremhævede de mange små og store nyheder, herunder muligheden for at læsse brunkul i form af stabilgrus.

Arne Bytofte har udarbejdet en stor skitse over sidesporene i Søby, ligesom Evald Eybye har nyheder med på sin udstilling med modeller af gamle lastbiler og gravemaskiner. 

Museet er også blevet Cykel Center med ladestandere til elcykler og reparationssæt med pumpe.

Åbningsfesten var i det gode vejr godt besøg med langt over 100 betalende gæster. Eneste problem bestod i overgangen til elektroniske årskort, men der blev fundet en løsning, så alle kan forny årskort i butikken, hvis de har problemer derhjemme.

 

Søby Brunkulsmuseum har i 2025 en udstilling om Brunkulsbyen Brande, som blev åbnet af tre generationer Kåremager foran planche om blandt andre oldefar Søren ”Kåremager” Pedersen. (Foto: Søby Brunkulsmuseum).

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Arne Danielsen bannerannonce
Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul