Kære Ikast-Brande Borgere

Som det eneste byrådsmedlem der sidder i begge udvalg, der behandler Brande Metal-sagen, ser jeg det som en nødvendighed, at tilkendegive mit syn på en sag der er igen ved at stikke af.

I debatten om skrotpladsens mulige flytning har der været mange følelser og bekymringer i spil, ikke mindst i forhold til vores grundvand. Som kommune har vi et ansvar for at sikre en forsvarlig sagsbehandling – hverken mere eller mindre. Vi er ikke smagsdommere, men politikere, der arbejder for hele kommunen og for de bedste løsninger for både borgere og virksomheder.

Når en ansøgning kommer ind, har vi en forpligtelse til at se på den med åbne øjne og en grundig tilgang. Det betyder ikke, at vi blåstempler noget på forhånd, men det betyder, at vi tager vores ansvar alvorligt og undersøger sagen grundigt. Vi har stor respekt for de faglige vurderinger, der bliver foretaget, og vi er fuldt bevidste om vores fælles ansvar for miljøet – både nu og for fremtidige generationer.

Det er afgørende, at vi ikke træffer beslutninger på baggrund af følelser eller fordomme, men i stedet baserer os på fakta og lovgivning. Hvis en virksomhed ønsker at flytte, skal vi sikre, at alle relevante hensyn bliver belyst og vægtet – herunder miljøpåvirkning, sikkerhed og udviklingen af vores kommune som helhed.

Vi ønsker en kommune, hvor både miljø og erhvervsliv kan trives side om side. Derfor er vores tilgang ikke at afvise eller godkende på forhånd, men at sikre en grundig proces, hvor alle relevante hensyn bliver taget i betragtning. Vi skylder vores børn og børnebørn en verden, der er bedre end den, vi selv har overtaget. Derfor skal vi arbejde for bæredygtige løsninger, men vi skal også være åbne for dialog og finde de bedste veje frem.

 

Med venlig hilsen,

Andreas Würtz

Næstformand, Klima-, Natur- og bæredygtighedsudvalget

Medl. Udvikling- og Erhvervsudvalget

Kommentarer

Ubetryggende udsagn

Andreas Wurtz anser det som en nødvendighed at tilkendegive sit syn på sagen.

Dette bliver vi dog ikke klogere på af læserbrevet, der mestendels er almindeligheder og politisk snik-snak, der skal få folk til at tro at han (endnu) ikke har taget stilling.

Hvorfor sidder man mon så tilbage med mistanken om, at det netop er hvad han/hans parti har ?  Bemærk at "sagen igen er ved at stikke af".

Jens Møller

Nordlundvej 168

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce for dinTandlæge i Brande
Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul