Henrik Overgaard bliver gruppeformand for de konservative
Annette Mosegaard, der til efteråret stiller op til sin 5. periode i byrådet, har valgt at geare lidt ned og overlade formandsposten i De Konservative i Ikast-Brande kommune til Henrik Overgaard, der til efteråret stiller op til sin 2. periode i byrådet
Af Villy Guldbrand Jensen
- Der er ikke noget dramatisk i den beslutning jeg har taget, fortæller Annette Mosegaard.
- Jeg har været med siden 2010 og når man både sidder som formand for Børne-, Kultur- og Fritidsudvalget og samtidig som gruppeformand i vores byrådsgruppe, så er der nok at se til, så jeg har haft et ønske om at få mere tid til andet, og vi har derfor aftalt at Henrik Overgaard straks overtager posten som gruppeformand og bliver spidskandidat til næste kommunalvalg.
- Vi har fundet et godt parløb og jeg vil stå lige bag Henrik fremadrettet, lyder det fra Anette Mosegaard, der oplever en Konservativ gruppe i vækst.
For 12 år siden var vi en, ved valget fire år efter var vi 3 og i dag sidder vi 5 mand valgt på Den Konservative Liste.
Det er vi stolte af og vi har i dag en god gruppe der har mod og lyst til at arbejde for kommunens borgere, fortæller Annette Mosegaard, der selv stiller op igen når der til november skal vælges nyt byråd i Ikast-Brande Kommune.
Tilføj kommentar