Naboer kæmpede om titlen som årets forening

Bondegården i Brande og FDF i Brande var begge nomineret til titlen som Årets Forening da Ikast-Brande kommune tirsdag aften hyldede deres frivillige ved et stort arrangement i Remisen i Brande

FDF trak det længste strå og kunne gå hjem med titlen

Af Villy Guldbrand Jensen

Og det var en stolt og glad Poul Bagger fra FDF i Brande der bagefter satte ord på den store hæder foreningen var blevet tildelt.

- Det betyder alt for os at få denne anerkendelse. Vi har rigtig mange unge mennesker der trækker et større og større læs i foreningen, og de har en stor ære for at vi i øjeblikket vækster på antal af medlemmer.

De går forrest og viser at alt er muligt. Så sent som i sommers var de unge ledere med en flok på lejr i Tyskland, og her lavede de sammen køkkenfaciliterer – 3 kvarters gang fra hvor de kunne parkere med bussen.

Men det hele blev båret frem og et funktionsdygtigt køkken blev skabt.

Lederne giver børnene en oplevelse af at man kan få tingene til at ske, når man trækker sammen, fortæller en glad Poul Bagger der sammen med formanden Børge Stadel Petersen på en video forud for prisoverrækkelsen fortalte om FDF i Brande og til slut afslørede at Poul Bagger bar en striktrøje med julemotiver, lavet af en af de aktive FDF-ere i Brande.

:Repræsentanter fra Bondegården i Brande giver high five til deres naboer, FDF, der løb med prisen som årets Forening i Ikast-Brande Kommune.

Læs mere om prisoverrækelsen i Brande Bladet på tirsdag!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul