”Min vej til vikingernes Byzans”
Indsendt af Villy Jensen den tor, 16/01/2025 - 12:44
I Højskoleforeningen kan man den 23. januar høre historien om en mand og hans kajak og hans sejlads på 3500 km ned ad de russiske floder - et fysisk, religionshistorisk og åndeligt eventyr. Det hedder sig, at kristendommen kom til Danmark sydfra i form af missionærer, men domprovst Thomas Frank har en anden teori. Han vil efterprøve sin overbevisning om, at vikingerne tog både religion og nye udtryksformer med sig hjem fra deres togter til Rusland og Byzans, det nuværende Istanbul. Motivet fra Jellingestenen ligner fx fuldstændig kalkmalerier i Novgorod.
Thomas Frank er både teolog, ph.d., og ansat som domprovst ved Viborg Domkirke. Derudover dyrker han ekstremsport, når han f.eks. sejler i kajak til Istanbul (Byzans).
Tilføj kommentar