2025 er kommunalt valgår og den kommende tid vil vi se, hvordan vore kommunalpolitikere vil gøre deres hoser grønne over for os borgere for at få netop din og min stemme, når vi går til valgurnerne tirsdag den 18. november. 

Der vil ikke være nogen ende på de resultater, som de hver især mener at have opnået.

Og der vil ikke være nogen ende på, hvordan de vil beskrive netop deres indsats som det helt afgørende og vigtigste i denne og hin sag.

Jeg har gjort mig nogle overvejelser over, hvilke forventninger jeg har til “Min politiker” og hvad, der bliver afgørende for, hvor jeg sætter mit kryds den 18. november.

Der findes kommuner, hvor det virker som om topembedsmænd og -kvinder er mere politiske end den mest politiske politiker. Og hvor de samme topembedskvinder og -mænd har mere politisk og økonomisk magt end dem, du og jeg har valgt. Det skal ”Min politiker” stå op imod.

“Min politiker” skal tage sin tavshedspligt alvorligt.

“Min politiker” må pine død mig også tage ansvaret om habilitet alvorligt og ikke rode sig ind i sager, hvor afgørelsen gavner hende eller ham selv eller familie og venner, hverken økonomisk eller personligt. Her skal der virkelig vises rettidig omhu.

“Min politiker” skal være troværdig og ærlig. Fremstå som et godt eksempel og forstå, at decorum-begrebet er vigtigt. Det vil sige, at vedkommende skal udvise god dømmekraft både til hverdag og fest. Både i byrådssalen og i baren efter møderne og konferencerne. Han eller hun må være en god ambassadør for vores kommune.

Hvor ofte har vi ikke set kommunalpolitikere have courage og mandsmod, når de bliver valgt for første gang. “Ingen kan få mig afrettet - jeg stemmer for det, jeg står for og lader mig ikke diktere af nogen, for jeg er sgu min egen”. Så går der et års tid. Parti”vennerne” banker, rusker, truer og vejleder. KL´s retorikkurser og den interne træning har sin virkning og pludselig er couragen og mandsmodet forsvundet, og tilbage står nikkende lammehaler, partikammerater, parate til at bøje sig i støvet for partiet og/eller de højst placerede i hierakiet og man ser dem klappe hælene sammen og have holdninger og stemme lige nøjagtig som de får besked på.

Det er ynkeligt at se denne slags politikere miste integritet, stå der; undertrykte og stækkede og banket på plads.

Tonen er blevet hårdere. I nogle byrådssale kan det også gå hedt for sig, hører man.

Det gør mig ked af det. Og det er bare ikke i orden, hvis det er sandt at; der tales nedsættende, spydigt, stikkende og usandt, vendes øjne, vrænges, fordrejes og forties.

Det er absolut ikke klædeligt, og hvis det er sandt, ligger der en kæmpe opgave og pligt for ledelsen i at få dette bragt i orden. Det kan ikke passe, at voksne mennesker ikke kan være uenige på en civiliseret måde. 

Det er jo netop det, der bærer demokratiet, nemlig at vi i mindelighed finder løsninger trods uenigheder. Det må være et mindstekrav til vore valgte.

“Min politiker” skal være ordentlig og en god kollega og være parat til at gå en ekstra mil for både dem vedkommende er enige med og dem hun/han er uenige med. 

“Min politiker” skal kunne vedgå sig fejlbeslutninger og ikke forfalde til at kaste aber og bortforklare og bortforklare og bortforklare…….

“Min politiker” skal værdsætte samskabelse og den kæmpe frivillige indsats, der finder sted i kommunen. Værdsætte de frivillige, der ikke får løn, fordi de simpelthen er uvurderlige.

Jeg forudsætter, at “Min politiker” markerer sig i byrådssalen og i medierne, så jeg ikke er i tvivl om, hvor jeg har vedkommende. Vedkommende skal kunne kommunikere klart og fyndigt. Byde ind på visioner og politiske mål.

“Min politiker” skal gøre sig fortjent til at blive valgt og må til en hver tid tænke: “Hvad kan jeg gøre for de mennesker, der lige nøjagtig tror på mig og hvad jeg står for”?

“Min politiker” skal kunne samle frem for at sprede. Have evnen til at kunne glædes på andres vegne og forstå, at embedsværket ikke er en vennekreds, men blot eksperter, der kan og skal benyttes i de demokratiske processer. I bund og grund er “Min politiker” jo arbejdsgiver for en kæmpe gruppe. Det er sørme et stort ansvar.

Tilbage står nok desværre, at jeg forventer det umulige, men måske findes der en superkvinde eller supermand derude?

Jeg glæder mig til at se, hvilken flok, der sidder i byrådssalen efter den 18. november.

Godt nytår - godt valgår

Kærlig hilsen

Kent Lykke

Brande