En lille nytårshilsen

Bruno Ostenfeldt Jensen

Dansk Folkeparti

 

Nu har vi igen rundet et årsskifte, skriver nu 2025 - et valgår. Tænker man tilbage på en politisk tid siden kommunalvalget, ja så har det været lidt turbulent partimæssigt. Jeg blev valgt ind i byrådet på Nye Borgerliges politik, og da jeg har det svært med partihopper, blev jeg pludselig selv en af dem der flyttede parti i en valgperiode. Hvorfor valgte jeg så denne løsning?  ja det var også en af de sværeste beslutninger jeg har truffet, Nye Borgerliges politik var for mig den helt rigtige og jeg er valgt ifølge Nye Borgerliges politiske program som jeg stadig føler var den rigtige politik. Men desværre blev personers magt internt i partiet det der overskyggede den fantastiske politiske program, hvor blev det svært til stadighed at forsvare de interne krige, det var meget opslidende, derfor måtte jeg erkende Bliv, eller Gå, eller vælg et nyt ståsted.

Efter rigtig mange overvejelser måtte der jo komme en beslutning, jeg valgte Dansk Folkeparti politikken, efter at Messerschmidts overtagelse af partiet, her oplevede jeg Dansk Folkepartis nye retning passede godt med Nye Borgerliges og min politik, og at Dansk Folkeparti havde fået sit gamle politiske DNA tilbage. derfor blev valget jo nemmere, og jeg havde jo haft et rigtig godt samarbejde med Simon og Mikael i de forrige 2,5 år inden skiftet til Dansk Folkeparti.

Jeg har også et rigtig godt samarbejde med Fælleslisten, så valget kunne også være gået denne vej, men da min holdning er, sidde i byrådet er politik, derfor er det vigtigt at have en organisation i baggrunden og se kommunen som en helhedsplan. Men er rigtig glad for den tillid Fælleslisten viste mig dengang man sad som nyvalgt og ikke kendte meget til byrådets måde at agere på og særligt da man ved konstituering blev sat total udenfor døren da alle aftaler om pladserne og borgmesteren var aftalt på forhånd, og jeg som ny parti ikke skulle inddrages, men totalt udelukkes, virkelig en sammenligning med en historie der er set ske før i kommunen.

Politisk magt om pladser når den er værst.

Så hvad skete det så, jo jeg valgte at få den indflydelse som man kan som enkelt person, valgte at gå seriøs ind i budgetforhandlinger og derved kæmpe for retfærdighed i afgørelsen, eksempelvis for svage borgere, ældre, syge og handicappede, at budgettet ikke blev sognerådspolitik hvor flertallet kun så på enkelte områder af kommunen, og når man så samtidig er valgt i et område der er mindretal repræsenteret må der kæmpes mere i budgetforhandlingerne, og når man samtidig konstaterer at gamle dybe grøfter rundt i kommunen er meget dybere end det man havde hørt om inden man kom i byrådet blev det ikke nemmere. Hold op hvor jeg ønsker en stor gummiged vil fylde grøfterne til gavn for helheden i kommunen.

Men det glæder mig så at se initiativet udenfor kommunens vægge blomstre i samarbejde med kommunerne firmaer, de mange frivillige der lægger et fantastisk arbejde i at kommunens byer og landsbyer blomstrer. En stor tak til de mange frivillige der får kommunen til at blomstre, både for unge, ældre, tilflyttere og borgere.

Jeg har virkelig tænkt, er det det store tidsforbrug værd man bruger på byrådsarbejdet, det er virkelig et kæmpe arbejde, med mange møder, læse mange hundrede sider der sendes hver måned, skal man læse alt? ja hvis man seriøst vil indgå i debatten, er det en nødvendighed at man også har læst aftaler og bilag, sætte sig ind i paragrafer og regler for at deltage i debatten, ellers bliver det useriøst tale, og det politiske demokrati bliver i stedet til administrationens afgørelse.

Da jeg besluttede at stille op lovede jeg at kæmpe for borgerens rettigheder, borgere der ønsker hjælp, borgere der er presset af systemet, lokalråd og bestyrelser der ønskede at man deltog i deres møder, den beslutning har jeg aldrig fortrudt da det er vigtigere for mit virke, at jeg også er orienteret set fra borgerens eller foreningens synsvinkel, og ikke bare byrådets og administration syn på en sag.

Kommunens ansatte ligger også i min DNA, hvor er det vigtigt at medarbejderne føler de er værdisatte og at de bliver hørt, ikke bare er nogle der bare skal være der, min erfaring fra erhvervslivet er, uden gode medarbejdere ingen resultater.

Jeg har gennem udvalg arbejdet i Arbejdsmarkedet-Psykiatri og Handicap, sammen med mine gode kollegaer i udvalget arbejdet for at medarbejdere trives, vi har ændret ledelsesstruktur, besøgt institutioner og virksomheder, lyttet til pårørende, medarbejdere ved de ændringer, og budgetønskerne, givet medarbejderne indflydelse på ændringerne. Hvor det glæder mig at se trivslen på området, er stigende, og sygefraværet er faldende, og ikke mindst møde medarbejderne der virker glade for at arbejde indenfor områderne, og borgerne bliver behandlet med respekt.

Ja jeg stiller op igen, jeg mener der er mange ting der er vigtigt for mig endnu. Hvem skulle ellers være vagthund i den politik der er på sit højeste nu.

Energipolitik med sol og vindmøller, naturgas. Indhegnet naturparker, Arealanvendelse hvor afgørelse om, hvor i kommunen der bliver fremtidens landbrugsproduktion. Skal der være områder med vild natur? Skovrejsning, Overrislet områder, eller skal vores skove være urørte skove og ikke produktion skov. Virkelig vigtige emner for mig, da mange landbrug og borgere vil blive berørt af politikken. Og interesseorganisationer bliver hørt og har en stemme i byrådet, der findes, også stemmer i byrådet der ønsker stor reducering af produktionen arealet og i stedet vild natur og bygninger af store solcelleanlæg.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul