Ny skoleleder til Uhre Friskole og Uhrskoven

Af: Anne-Marie Pedersen

Tilbage i maj måned opsagde den daværende skoleleder for Uhre Friskole sin stilling.

Siden har viceskolelederen Jannie Jakobsen været konstitueret som leder af skolen.

Nu har bestyrelsen bag skolen fundet afløseren for Johnny B. Hessellund.

Det blev offentliggjort i torsdags, på en ekstraordinær generalforsamling på Uhre Friskole. Heldigvis kunne de fremmødte forældre bakke op om bestyrelsens beslutning og det blev derfor godkendt, at det bliver den 52-årige Peter Terney, som kommer fra Søften ved Aarhus, der bliver ny skoleleder.

Ifølge formanden for bestyrelsen Tommy B. Sønderholm, så havde skolen haft et fint ansøgerfelt, men valget faldt på Peter Terney, blandt andet på grund af hans mange års erfaring som skoleleder for overbygningen på Sct Ibs Skole i Horsens og fordi han deler mange af de samme værdier som Uhre Friskole står for.

Peter Terney starter som skoleleder på Uhre Friskole og Dagtilbuddet Uhrskoven den 1. januar 2025.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul