Fra politirapporten
Ramte hinanden på smal vej
En 48-årig mand fra Brande kørte onsdag morgen kl. 7.30 i sin bil ad Toftlundvej i Ikast, da han mødte en modkørende bil, ført af en 38-årig kvinde fra Silkeborg.
Da de passerer hinanden på den smalle vej, rammer de hinanden på venstre side af de respektive køretøjer.
Der skete en del materiel skade og begge førere blev kørt til tjek på sygehuset, men kunne hurtigt udskrives igen.
Indbrud i Nr. Snede
I tidsrummet fredag i sidste uge og frem til onsdag morgen er der begået indbrud i en ejendom på Teglværksvej i Nr. Snede.
En rude er taget ud ad en bagdør og tyve har fjernet to stk. PH-lamper, mærket koglen, til en værdi af ca. 80.000 kroner.
Nummerplade fjernet
Onsdag kl. 18.18 kørte en 31-årig mand i bil ud foran en forbipasserende bil, ført af en 31-årig mand fra Tarm. Det skete på Borgergade i Stakroge.
Der skete stor materiel skade på de to biler.
Men det viste sig også at den 31-årige var påvirket af alkohol, og ved nærmere tjek fandt politiet ud af at han havde fået inddraget sit kørekort tidligere.
Bilen havde han lånt af en 42-årig kvinde fra Stakroge, og politiet kunne konstatere at der ikke var tegnet en forsikring på bilen, så der venter nu den 42-årige kvinde fra Stakroge et bødeforlæg for at have lånt en bil ud til en uden førerret samt at der ikke var forsikring på bilen.
Politiet valgte at klippe pladerne.
Tilføj kommentar