Levende musik på Dalgasskolen
Af Minna Kallehave Madsen
Levende Musik i skolen er en kommunal ordning, hvor Dalgasskolens mellemtrin havde takket ja til en musikalsk oplevelse med folkedansegruppen ”Folkens”. 3 kvarter i skolens gymnastiksal med glad frisk musik. Gruppen ”Folkens” består af 2 dansere, en violinist og en på harmonika.
Eleverne var på forhånd introduceret til genren og en iørefaldende polka. Der var også et spændende skriftligt oplæg, der kunne arbejdes med inden koncerten således, at eleverne var godt klædt på og havde en forforståelse for genren.
Koncerten blev en medrivende oplevelse for både børn og voksne. Sjove anekdoter om spillemænd blev fortalt og ”dansemoves” blev øvet. Det hele kulminerede med at salen var fyldt med levende musik og dans fra 4. – 6. klasse eleverne. Der var latter, grin og dans og en elev sagde efterfølgende: ”Man kan slet ikke lade være med at danse med.”
Tilføj kommentar