Nørre Snede mister sin landbetjent

Landbetjenten i Nr. Snede stopper den 1. oktober. De borgernære opgaver varetages fremover af nærpolitiet i Ikast i samarbejde med lokalpolitiet i Herning.

Den 1. oktober stopper landbetjenten i Nørre Snede. Viggo Nielsen har været landbetjent i Nørre Snede siden 2006. I de seneste år har han været den eneste tilbageværende landbetjent i Midt- og Vestjyllands Politikreds.

"Det er først og fremmest en dedikeret og hårdtarbejdende medarbejder, der nu går på pension fra stillingen som landbetjent. Viggo har løst opgaven for borgerne i Nørre Snede og omegn på bedst mulige vis", siger leder af lokalpolitiet i Herning vicepolitiinspektør Kristian Larsen.

Landbetjenten har varetaget opgaven med udgangspunkt i sin bolig i Nørre Snede, der de seneste år har haft åbent i ekspeditionen fire timer ugentligt.

"Borgerne i Nørre Snede og omegn vil fortsat kunne komme i kontakt med os, når de har brug for det. Man kan fortsat ringe 114 døgnet rundt. Hvis man har brug for personligt fremmøde, kan man fortsat møde op på en nærstation. Man kan også lave aftale med os uden for den normale åbningstid, hvis man har brug for det", siger Kristian Larsen.

Læs mere i Brande Bladet på tirsdag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul