Ældrerådet sender kontant opfordring til politikerne

Lad pengene fra udmøntning af Ældrereformen tilgå ældreområdet og ikke blive væk i den store fælleskasse.

Ældrerådet har i høringssvaret valgt at sætte særligt fokus på de penge, der tildeles Ikast-Brande kommune på baggrund af den vedtagne ”Ældrereform” og aftalen om ”Flere hænder og højere kvalitet i Ældreplejen”. Pengene kan desværre gå i kommunekassen og blive der, da der ikke er et specifikt krav om, at pengene skal tilfalde Ældreområdets budget. Øvrige bemærkninger kan læses i høringssvaret på hjemmesiden.

Kære politikere nu har i mulighed for at rette op på et fra Ældrerådets synspunkt meget urimeligt stramt budget på området. De sidste besparelser på plejehjemmene er endnu ikke fuldt effektueret. Hvorfor har mon det ikke kunnet lade sig gøre?

Ældrereformen udløser 7,280 mio. kr. fuld udfaset i 2027. til Ikast-Brande Kommune.

Der er så store udfordringer på Ældreområdet. Det er helt urimeligt med den stramme økonomi, som ikke matcher opgavetyngden. Vis tillid til, at ledelsen passer på pengene og bruger dem til det de er beregnet til et kvalitetsløft af Ældreplejen. Det er ikke tilstrækkeligt med høje ambitioner, hvis midlerne ikke lander, hvor de er tiltænkt. Det er demotiverende for både ældre og de ansatte, når ressourcer og forventninger ikke hænger sammen. Det sætter medarbejderne i en meget vanskelig situation.  Det er på tide, at blikket rettes mod den større og større kompleksitet beboerne på plejehjemmene har.  Det er somom udviklingen ikke er forstået politisk. Høj faglighed er ikke nok, hvis der ikke er medarbejdere til stede. Har man som medarbejder ikke mulighed for at yde det man skal, kan det få fatale følger for beboerne, men også for arbejdsmiljøet.

Opfordringen er at bruge midlerne efter hensigten og ikke til at lappe på budgetefterslæb, så området kan komme på fode igen.

Aftalen om ”Flere hænder og højere kvalitet i ældreplejen” har bidraget med et årligt tilskud til kommunen i perioden 2021-2024, herefter overgår midlerne til bloktilskud, altså til kommunekassen uden krav fra regeringen om, hvad de skal anvendes til.

Ikast-Brande Kommunes andel er i 2022- 2024 ca. 3,28 mio. kr. pr. år. Formålet med indsatsen er, at ufaglært personale i ældreplejen tager en uddannelse som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent.

 

På starttidspunktet i 2021 var der ca. 45 ufaglærte medarbejdere ansat på plejecentre og hjemmepleje. Målet i projektet er, at der uddannes ca. 7 ufaglærte årligt. Projektet vurderes til i høj grad at lykkes. Flere ansatte er blevet faglærte. I perioden er 62 ufaglærte fra plejecentre og hjemmepleje, startet på en SOSU-uddannelse. Cirka 90% af de elever, der starter uddannelsen gennemfører. Det skønnes af Kommunernes Landsforening at Ikast-Brande Kommune i 2030 vil mangle 115 social- og sundhedshjælpere og-assistenter.

Forbliver pengene ikke i Ældreområdets budget, vil det betyde yderligere besparelser på plejecentrene og i hjemmeplejen, det kan ikke frarådes kraftigt nok. Der er ej heller midler til at fortsætte indsatsen. Derudover saver man den gren over, man sidder på i forhold til rekruttering og uddannelse.

 

På vegne af Ældrerådet

Ikast-Brande Kommune

Birgit Worm

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul