Blåhøj igen i festhumør

Torsdag den 22. august holdes der for 11. gang Owen i Awten i Blåhøj.

En aften der samler flere og flere - både udstillere og deltagere

Af Villy Guldbrand Jensen

Owen i Awten udtrykket blev opfundet af Vickie Faartoft, der mente at der trængte til at være et jysk modsvar mod alle de Open by Night der kørte rundt om i byerne på daværende tidspunkt.

Siden har udtrykket hængt ved Blåhøj, og arrangørerne har oplevet en stadig stigende interesse for aftenen.

Arbejdsgruppen, der består af Mai Egebjerg og Anette Hansen fra Blåhøj El, Camilla Häbel fra Häbels Catering og Vickie Faartoft fra bl.a. Blåhøj Pølsevogn, har igen i år sammensat et spændende program, hvor mange af de udstillere der var med sidste år, møder op igen.

Det gælder bl.a. Wine N´Fun, Hveddegaards Is, Branderiet, spejderne Royal Rangers, Blåhøj Pølsevogn med deres ”verdensberømte” Blåhøj burger, Eriksminde, Sternberg blomster, Køters Pulling Team, Autogården Ikast, Blåhøj Friskole og Blåhøj El, der både har åbent i butikken og har salg udenfor butikken.

OG så bliver der igen mulighed for at købe helstegt pattegris.

Igen er det LT Biler og Häbels Catering der passer grillen.

Nu håber arrangørerne på godt vejr (det plejer det at være) og på at se rigtig mange på pladsen foran Blåhøj El torsdag den 22. august mellem kl. 17 og 21!

Det plejer at være en festlig aften – og intet tyder på at det ikke også bliver tilfældet i år!

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul