Fra politirapporten
Overså vigepligt
En 18-årig kvinde fra Nr. Snede kørte fra Skolegade ud på Danmarksgade i Ikast i sin bil og overså en 36-årig mand fra Herning i bil.
Der skete ingen personskade men begge biler fik buler.
Den 18-årige kvinde får en anklage for ikke at overholde sin vigepligt.
80-årig kørte ud foran lastbil
Lørdag eftermiddag kørte en 80-årig mand fra Kibæk ud fra en markvej ved Karstoft og ud på Sdr. Ommevej.
Her overså han en lastbil, ført af en 54-årig mand fra Padborg.
Heldigvis kørte lastbilen med lav hastighed så der skete kun materiel skade ved uheldet.
Motorcyklist styrtede
En 60-årig motorcyklist fra Tim var ualmindelig heldig da han søndag eftermiddag i et sving mistede herredømmet over sin motorcykel og ramte en modkørende bil, ført af en 76-årig kvinde fra Troldhede.
Uheldet skete tæt ved Sdr. Felding på vejen fra Troldhede.
Det kunne være gået helt galt, men motorcyklisten slap med knubs som blev undersøgt på hospitalet i Gødstrup.
Den 76- årige kvinde fra Troldhede slap med skrækken.
Der skete matriel skade på både bilen og motorcyklen.
Tilføj kommentar