Kærshovedgård, igen igen
Hvor er det trist at læse at en beboer på udrejsecenter Kærshovedgård har været skyld i en meningsløs ulykke hvor en mor på 55 år bliver dræbt.
Hun havde 2 skolesøgende børn og var gift med en mand der, som hende selv, havde et job der blev passet.
Byrådet i Ikast-Brande med borgmester Ib Lauritzen i spidsen kræver handling fra regeringens side, meget forståeligt, men intet sker.
Integrations- ug udlændingeminister Kåre Dybvad Bek gør opmærksom på at Kærshovedgård ikke er et fængsel, det har det dog været før, og mon det ikke var en ide at få lukket hullerne i hegnet og genoprette status som fængsel, så man kunne have lidt styr på, hvor de forbrydere der opholder sig på udrejsecentret egentlig opholder sig. Da det havde status som fængsel var der styr på de indsatte.
De er alle dømt til udrejse, men vil ikke rejse og kan frit opholde sig på centret og dagligt være med til at give borgerne i Bording en utryg tilværelse.
Det var måske en ide om statsminister Mette Frederiksen her skar igennem og sagde, nu er det hjem med alle de anbragte, en ekstra plet på sit CV kan hun vel bære, det ville se pænt ud når hun stod og gav hånd til dem der skulle rejse hjem, og måske havde en håndsmurt madpakke til dem. Men hun vil hellere sole sig på foto fra 1. maj med ARNE der har fået pension.
Gør dog noget kære statsminister.
Knud Bertelsen
8766 Nørre-Snede
Tilføj kommentar