Vågnede op til vand i huset – ingen hjælp at hente
Da Bente og Magni Joensen stod op tirsdag morgen, ventede der dem et syn de sent vil glemme. Vandet kom strømmende ind i huset og udenfor var det hele en stor blank sø
Af Villy Guldbrand Jensen
Bente og Magni Joensen bor i et hus tæt ved Den Skæve Bane på Alkærlundvej 3 vest for Brande. Her fandt de i 2001 deres drømmebolig, og indtil tirsdag var alt fryd og gammen.
Men da de stod op tirsdag morgen, ventede der dem lidt af et chok.
Vi så at vandet kom ind i entreen og da vi så ud ad vinduet kunne vi kun se vand, fortæller Magni Joensen. Vandet kom som en flod og i løbet af kort tid var hele huset sat under vand.
Vi kunne intet stille op.
- Jeg skyndte mig at ringe til Ikast-Brande kommune, fortæller Bente Joensen, men det fik jeg ikke noget ud af.
Her lød svaret at det kunne de ikke tage sig af – prøv at ringe til Falck lød deres råd.
Det gjorde sig så og fik her svaret – det er ikke noget vi kan tage os af.
Så ringede jeg 114 til politiet – og igen fik jeg svaret: Det er ikke noget vi kan tage os af – prøv at ringe til kommunen!
Jeg forklarede den søde dame ved politiet at det havde jeg prøvet og så stillede hun mig om til en venlig betjent der lyttede til hvad jeg havde at sige, fortæller Bente Joensen.
Han lovede at han nok skulle tage fat i kommunen.
Et stykke tid efter ringede de fra kommunen.
”I kan køre ud på genbrugspladsen og hente sække og sand”.
Læs hele artiklen i Brande Bladet på tirsdag!
Tilføj kommentar