Min yndlingsjulesalme i Brande Jul

Min yndlingsjulesalme

Eunjin Ko Dey skriver i Brande Jul:

Jeg er organist i Brande og Uhre kirke siden november i 2020. Ved siden af organistarbejde er jeg akkompagnatør til MidtVest Pigekor på Den Jyske Sangskole i Herning.

Jeg debuterede som klassisk pianist på Syddansk Musikkonservatorium i Odense i 2015.

 

Da jeg blev bedt om at fortælle om min yndlingsjulesalme, kom tanken om en fransk julesalme “Les anges dan nov campagnes” straks til mig. Men Erik fra Brande Jul mente dog, at det skulle være en dansk julesalme, og derfor måtte jeg vælge en anden julesalme. Det er altid svært for mig at udpege min yndlingsjulesalme, da jeg holder rigtig meget af alle julesalmer.

Hvis jeg absolut skal vælge én salme, ville det nok være “Glade jul, dejlige jul” af B. S. Ingemann (tekst) og Franz Gruber (melodi)

 

Jeg er født og opvokset i Seoul i Sydkorea. Begge mine forældre var præster i en metodistkirke. Hvert år havde vi en særlig tradition omkring jul. Ved midnat på juledagen delte vi alle unge og børn fra kirken op i små grupper. Vi besøgte nogle udvalgte menigheder og sang “Glade jul og dejlige jul” på koreansk foran deres døre.

Vejen til Danmark blev indledt i Seoul, hvor jeg mødte min mand, der var frivillig engelsklærer. Så man kan sige, at det var kærligheden, der bragte mig til Danmark.

Da jeg kom til Danmark i 2003, opdagede jeg, at den samme julesalme eksisterede på dansk. Det vækkede glade minder fra Korea i mig.

Læs hele fortællingen i Brande Jul der kan afhentes hos Brande Bladet, Rema 1000,Skoland og Blåhøj El.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul