Fra politirapporten

Tyveri hos Serup Olesen A/S igen-igen

Firmaet Serup Olsen A/S på Skerrisvej i Brande har haft ubudne gæster natten til onsdag. På et overvågningskamera kan firmaet se personer der klipper hul i hegnet og bevæger sig rundt omkring kasser med metal.

Man kan ikke umiddelbart fastslå om der er fjernet noget fra pladsen, men da firmaet tre gange i november har haft indbrud på pladsen – den 6., 16. og 19. november, hvor der er fjernet batterier, elkabler og sidste gang 2 tons aluminium, er firmaet meget obs på ubudne gæster om natten.

 

Solouheld vest for Arnborg

En 83-årig mand med 3 medpassagerer forsøgte onsdag sidst på eftermiddagen at foretage en U-vending på Skjernvejen.

Uheldigvis ramte han ved siden af en overkørsel og endte i grøften.

Lokale hjalp med at få bilen skubbet op på vejen igen, inden politiet nåede frem, så der var kun trafikregulering tilbage for politiet.

 

Masser af blå blink i Brande

Onsdag aften kl. 21.35 blev politiet bedt om at anholde to personer i Brande.

Det var sydøstjyllands politi der bad om assistance.

Anholdelsen havde relation til et slagsmål i Sdr. Omme, og da politiet fik oplyst at der kunne være våben involveret, tog de ingen chancer.

De mødte talstærkt frem på Storegade i Brande, hvor de uden dramatik anholdt en 26-årig mand og 20-årig kvinde på deres bopæl.

Begge blev overleveret til Sydøstjyllands politi.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul