Fra politirapporten
Bakkende lastbil ramte to personbiler
En lastbil, indregistreret i Bulgarien, bakkede ved Palsgårdvej nr. 3 i Hampen, og ramte en personbil, der blev skubbet bagud og derved ramte endnu en personbil.
Uheldet skete kl. 9.54.
De to biler blev ført af 32-årig kvinde fra Viborg og en 26-årig kvinde fra Bording.
Der skete kun materiel skade, men chaufføren, der har ukendt adresse, blev anklaget for uagtsom kørsel.
Røveri hos Letkøb i Gludsted
Købmanden i Gludsted var torsdag eftermiddag kl. 15.12 udsat for et frækt røveri.
En mand kom ind i butikken med mundbind og kasket.
Da ekspedienten et øjeblik var væk fra kassen, så han sit snit til at stjæle 5.000 kroner i kontanter.
Butikken har ikke videoovervågning, og der er kun et sparsomt signalement af manden.
Han var udover kasket og mundbind, iført mørk trøje og lyse bukser og kørte væk i en sort VW Polo.
Desværre fik man ikke registreringsnummeret på bilen.
Stoppet af politiet
Politiet var torsdag aften på patrulje i Brande, og stoppede på Stadionalle en ung mand på 26 år.
Han var i besiddelse af 5 gr. hash og fik derfor en bøde af ordensmagten.
Tilføj kommentar