Skoleelever går rundt med indsamlingsbøsserne på søndag

Af Villy Guldbrand Jensen

Søndag den 1. oktober samler Røde Kors ind til folk i nød – både herhjemme og ude i verden.

- Vi har svært ved at få de indsamlere vi har brug for, fortæller Joan Kaasbjerg fra Røde Kors i Brande.

Derfor var vi også glade for, at vi sidste år lavede et samarbejde med 9. klasserne på Artium.

Her arbejdede man med Røde Kors som emne i skolen, og i små grupper blev der arbejdet med de mange områder Røde Kors dækker – bl.a. var eleverne på besøg i Røde Kors butikken i Brande, og der blev lavet små reklamefilm omkring Røde Kors, som blev videregivet til foreningen.

Filmene kan man jævnligt se på tiktok og andre sociale medier.

Men bagtanken var selvfølgelig at få eleverne til at interessere sig for det sociale arbejde som Røde Kors laver og for mange elever var det en øjenåbner for hvor bredt Røde Kors arbejder.

Og så var håbet også at eleverne ville melde sig som indsamlere.

Det gjorde blandt andet Frida Serup Birkelund Lindhartsen, Mads Schnedler Hansen og Cecilie Munk Erlandsen.

I knap tre timer var de rundt i Brande by for at samle ind til det gode formål.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul