De graver i den sorte muld
Her skal bo en masse mennesker – men først skal vi have fundet ud af hvem der har boet her tidligere!
Af Villy Guldbrand Jensen
Arbejdet med at klargøre byggegrunde vest for Brande er i fuld gang.
Kommunens grunde øst for Hyvildvej er ved at være klar til byggeri, og på modsatte side af Hyvildvej – op mod Pedersborg, er arkæologerne fra Museum Midtjylland i gang med at undersøge markerne.
Først marken nord for Den Gyldne Middelvej og senere skal marken vest for vejen undersøges.
Da Brande Bladet var forbi første gang var Gert Petersen fra firmaet Gustav H. Christensen i fuld gang med at lave render så museumsfolkene kunne komme i gang med at undersøge jordbunden for eventuelle spor fra fortiden.
- Jeg laver en række render ad gangen og når museumsfolkene har været dem igennem, dækker jeg dem til igen, lød det fra Gert Petersen.
Gravhøje i nærheden
Sara Prang Jensen fra Museum Midtjylland, bekræfter at man søger efter oldtidsminder i området.
- Der ligger en række gravhøje i nærheden op mod skoven, og på modsatte side af Hyvildvej ned mod bækken er der fundet keramik fra stenalderen, så vi er naturligvis interesseret i at få området afsøgt inden det bliver frigivet til byggeri.
Derudover ligger der flere registrerede overpløjede gravhøje lige vest og sydvest for arealet.
Læs hele historien i Brande Bladet på mandag!
Tilføj kommentar