Ikast-Brande kickstarter ny kurs for folkeskolen

I en pressemeddelelse skriver Ikast-Brande Kommune:
Folketinget har gennem initiativet ”Sammen om skolen” givet de danske folkeskoler en enestående
chance for at ændre og kvalitetsudvikle undervisning og arbejdsmetoder. Hver af de 98 danske
kommuner skal selv skræddersy de løsninger, der virker bedst lokalt.
Ikast-Brande Kommune har nu taget de første skridt i den nye retning ved at samle alle relevante
parter til et fælles inspirationsmøde. Formand for Danmarks Lærerforening (DLF), Gordon Ørskov
Madsen, samt formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, deltog på mødet og forklarede først
om baggrunden for det nationale projekt, som de begge var med til at forhandle på plads sammen
med blandt andre undervisningsministeren.
- Det er historisk og en markering af, at skoleudvikling skal foregå på en anderledes og bedre måde.
Det hele har været kørt op i en ufrugtbar konflikt efter lærerlockouten i 2013. Folkeskolen har brug
for, at vi alle rykker tættere sammen og finder løsninger i fællesskab i stedet for at spilde tiden på
ævl og kævl, sagde Gordon Ørskov Madsen.
Læs mere i Brande Bladet på tirsdag!
Tilføj kommentar