Aldi bliver til Rema
Indsendt af Mikael Lund den fre, 09/12/2022 - 21:14
Fredag eftermiddag har Aldi meddelt, at den tyske discountkæde trækker sig ud af Danmark efter 45 år og en næsten uafbrudt række af to- og oftest trecifrede millionunderskud.
114 af Aldis p.t. 188 danske butikker overtages af Rema 1000 Danmark, der er et datterselskab af det norske selskab Reitan Retail, heriblandt Aldi-butikken på Chr. Bergsvej i Brande.
Så sent som sidste sommer undergik butikken en gennemgribende renovering, og samtidig blev butiksarealet øget, men nu skal skiltet på facaden altså skiftes ud.
Dermed er der udsigt til, at Brande i løbet af de kommende måneder får to Rema 1000-butikker.
Tilføj kommentar