Tak til Torvets Thomas

Ildsjæle findes heldigvis stadig, - og de kommer i mange afskygninger. Det kræver sin mand (/person!) at holde styr på en stor, aktiv og interesseret personkreds, som vi alle har set som ”Hosekræmmeren Crew” i fuld sving med at fylde op og ikke mindst rydde af på Torvet. Det kører jo lige så flot og elegant som var det Legoland!

Thomas er også med rette stolt af sit ”crew!”. Han tror nok, det er ca. 30, der holder Torvet indbydende, samtidig med at de også bærer øl ind, når de kommer retur efter at have fjernet plastkrus, askebægere og andet skrald, som kan forekomme ved en sådan markedsfest. Det er jo fantastisk, at han kan stå der grinende midt i det hele og strø om sig med frækheder (lige til kanten!), mens hele holdet spiller helt op til ”trænerens” strategi.

Hele Brande kan være meget stolte og glade over et sådant initiativ, der trækker folk til byen, og det smitter jo også af på alle øvrige forretninger i den til lejligheden etablerede ”gågade”. At de er det, vidnede fredagens børneoptog jo også om, og selv vejret var gunstigt for dette års Brande Marked. ”Lad de små børn komme til mig. . .” sagde Jesus vist, og Thomas gik ind for denne tradition - thi når de små børn kommer, medfølger søskende, forældre og ikke mindst bedsteforældre. (og de følgegrupper drikker fadøl!)

Det er jo sådan set rigtig godt, at når én fadøl koster 45 kr. at der er penge til at rydde pænt op både under og efter festen. Så tak for det!

Her i skrivende stund fredag eftermiddag ved jeg ikke, hvem man i morgen lørdag vil kåre som ”Årets Brandit”; men hvis Thomas holder stilen, må han være en kommende kandidat.

Nå, det var vist også rigelig ros til den mand; - men husk nu: han var ikke alene!

 

Jens Høgsberg Kristensen

Lars Nielsens Vej 65

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul