Fik brosten i brystkassen

En 27-årig mand fra Ejstrupholm fik en noget ublid medfart, da han torsdag kort efter kl. 14 blev opsøgt på sin bopæl. Udenfor døren stod en 26-årig mand fra Bække, der egentlig skulle have fat i en anden, men da vedkommende ikke befandt sig på adressen, blev den 26-årige bedt om at forføje sig.

Den anmodning valgte han imidlertid at se stort på, og da han for tredje gang ringede på den 27-åriges dør, kastede han en brosten efter ham, da døren blev åbnet.

Brostenen ramte først dørkarmen og derefter den 27-årige i brystkassen, men selvom ejstrupholmeren ifølge politiets døgnrapport slap med et blåt mærke, har politiet oprettet en sag på kvalificeret vold mod den 26-årige, som man fredag morgen endnu ikke har fået anholdt.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul