MGP-vinder modtaget med hyldest
Indsendt af Mikael Lund den man, 28/02/2022 - 11:25
Til tonerne af sin egen vindersang, "Hater" fra en soundbox trillede 14-årige Emma Lihle Thomsen her til morgen ind på parkeringspladsen ved Artium på sit løbehjul fulgt af en fotograf fra DR.
Her blev hun modtaget af skolens elever, som i dagens festlige anledning var blevet udstyret med flag for at fejre den nykårede MGP-vinder på fortjent vis, og en buket blomster fra viceskoleleder Søren Brønniche.
Eleverne fra 8. årgang var linet op udenfor Artiums hovedindgang, og indenfor måtte Emma på det nærmeste løbe spidsrod mellem eleverne fra skolens øvrige klasser, inden hun nåede frem til 8.B's klasselokale på 2. sal.
Læs hele reportagen fra MGP i Boxen i Herning eksklusivt i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar