Blåhøj El udvider
Blåhøj El har fået landzonetilladelse til opførelse af endnu en hal i tilknytning til virksomhedens eksisterende bygninger på hjørnet af Buelundvej og Sdr. Ommevej.
Hallen, som får et areal på 841,5 kvadratmeter, skal primært benyttes til opbevaring af virksomhedens trailere mv., som i dag står parkeret udendørs.
Hallen kommer til at ligge ca. 60 meter fra nærmeste nabobeboelse og placeres delvist bag en eksisterende hal i et område, der i forvejen er udlagt til erhverv i kommuneplanen og lokalplanlagt til samme formål. Etableringen af den nye hal vurderes derfor ikke at ville påvirke naboerne væsentligst anderledes end det eksisterende byggeri på stedet.
Samlet set har Ikast-Brande Kommune vurderet, at det ønskede byggeri ikke vil påvirke hverken naboer, landskab eller natur negativt, og derfor har kommunen udstedt en landzonetilladelse til opførelse af hallen.
Kommentarer
Dejligt med udvikling i
Dejligt med udvikling i Blåhøj.
Tilføj kommentar