Cykelstier overhalet indenom

En forlængelse af cykelstierne langs Borupvej fra jernbaneoverskæringen ved Siemens Gamesa til Herningvej er et af de tre cykelsti-projekter, Ikast-Brande Kommune forsøger at opnå statsligt tilskud i 2022 (oversigtskort: Ikast-Brande Kommune).

Som en af sine første opgaver har det nyetablerede Udviklings- og erhvervsudvalg kigget på prioriteringen og fordelingen af cykelstier rundt omkring i Ikast-Brande Kommune. Resultatet blev, at to helt nye stiforslag har overhalet stort set samtlige stiprojekter på den eksisterende prioriteringsliste.

30. september sidste år fik Ikast-Brande Kommune tilsagn om økonomisk støtte fra Transportministeriets cykelstipulje til etablering af en cykelsti langs Vejlevej (fra byskiltet til rundkørslen ved Thyregodvej).

Ved samme lejlighed havde kommunen søgt om penge til yderligere seks cykelstier, bl.a. en cykelsti på Uhrevej mellem Uhre og Brande og langs Mylius-Erichsensvej i Brande, men ingen af disse projekter opnåede tilsagn om statslig støtte.

Allerøverst på kommunens prioriteringsliste finder man en cykelsti på Brandevej ved Ejstrupholm (mellem Nyholmvej og Circle K-tanken på hjørnet af Østergade), men ligesom de øvrige 27 stiprojekter på listen er det nu blevet overhalet indenom af to helt nye projektforslag: Dels ønskes der etableret cykelstier langs det yderste, nordlige stykke af Borupvej (fra jernbaneoverskæringen ved Siemens Gamesa til Herningvej), dels er der et ønske om at forlænge en eksisterende enkeltrettet cykelsti på Gl. Kongevej i Engesvang.

Læs mere om cykelstiplanerne, om tidshorisonten for cykelstien på Vejlevej og hvad formanden for Uhre Udviklingsråd, Dorthe Zacho Mogensen, mener om nedprioriteringen af en cykelsti på Uhrevej i næste uges udgave af Brande Bladet.

Kommentarer

Cykelsti Borupvej - Herningvej behøver vel ikke at være i begge sider af vejen. 

Cykeltrafikken er vel mest tidsbestemt efter de to store virksomheders arbejdstider.

 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul