Socialdemokratisk lussing i Engesvang

Engesvang har i mange år været en socialdemokratisk højborg, ikke mindst takket være Frank Heidemann Sørensen, som ved det seneste valg i alt opnåede 1.499 personlige stemmer.

Han genopstiller imidlertid ikke denne gang, og det koster partiet dyrt i Frank Heidemanns hjemby: Partiet har mistet hver tredje vælger i byen og går tilbage fra 52,8 til 35,8 % af stemmerne. 

Der er dog stadig et godt stykke ned til de nærmeste udfordrere til tronen, Venstre og Dansk Folkeparti. 

Venstre går også ret markant tilbage, fra 29,4 til 22,2 % af stemmerne, mens Dansk Folkeparti kan glæde sig over en markant fremgang fra 7,0 % til hele 20 % af stemmerne. Fremgangen skal formentlig tilskrives partiets lokale kandidat, Mikael Würtz.

De konservative går fra 4,0 til 9,2 % af stemmerne, og også Enhedslistens "enmandshær", Charlotte Kold, kan glæde sig over et flot resultat i hjembyen, hvor hun har opnået 5 % af stemmerne.

Engesvang havde med 77,8 % den højeste valgdeltagelse af de 10 valgsteder i Ikast-Brande Kommune.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul