Vi skylder borgmesteren et svar

Af Henrik Boelsgaard, Lotte Stoltenborg og Morten Colbert, byrådskandidater for Fælleslisten

Til den politiske debat på TV MidtVest i onsdags var et af underemnerne lukningstruede landsbyskoler. Blåhøj Skole blev midtpunkt for samtalen.

Formanden for Børne- og undervisningsudvalget, Simon Vanggaard (DF), indledte: ”Vi driver skole for børn, og ikke for at landsbyerne skal overleve”.  I Fælleslisten spørger vi: Hvem ønsker ikke at drive skole for børnenes skyld? Det gør alle vel?

Borgermesteren fremhævede under debatten, at Blåhøj slet ikke er så lille en landsby endda. Der er knap 800 indbyggere, og således burde skolen kunne eksistere. I skoledistriktet er der 98 børn, men kun 69 af dem er indskrevet på skolen. Der er altså knap 30 børn i distriktet, der ikke går på Blåhøj. Borgmesteren indikerede hermed, at Blåhøj-borgerne selv bærer ansvaret for det lave børnetal.

Lad os se på tallene og gennemgå dem punkt for punkt.

Eleverne, der ikke går på Blåhøj Skole, er fordelt på:

● Dalgasskolen: 5

● Specialtilbud: 4

● Friskoler: 12

● Artium: 8.

Ingen specialelever på Blåhøj Skole

De 4 børn i specialtilbud er visiterede til en af de kommunale skoler, som udbyder specialtilbud. De børn har Blåhøj slet ikke mulighed for at beholde. Det samme gælder for de 5 børn, som går på Dalgasskolen. De børn er internt visiterede til en hjælpeklasse på Dalgasskolen, da de to skoler har fælles ledelse.

Sdr. Ommevej deler Skærlund i øst og vest

Blåhøj har flere udfordringer med deres skoledistrikt. Skærlund deles i øst og vest af Sdr. Ommevej. Børnene i Skærlund Vest har altid følt sig som en del af Uhres skoledistrikt, selvom de på papiret hører til Blåhøj Skole. Det er måske forklaringen på, at 12 børn har valgt et friskoletilbud.

De sidste 8 børn går på Artium. Der kan være flere grunde til, at forældrene har valgt at sende deres børn ind på den store skole i Brande.

Vi kan ikke bare pege fingre af Blåhøj. Tiden er inde til, at vi løfter Blåhøj.

Fælleslisten mener, at nu skal der ro på. Ro til at udvikle både skolen og landsbyen. Borgerne har ikke haft en reel chance for at udvikle Blåhøj, da udviklingen er afhængig af, at der stadig er et lokalt skoletilbud.

Vi kan med lidt hjælp fra kommunen skabe en bæredygtig landsby. Derfor skal vi investere i Blåhøj. Med få midler kan vi løfte byen. Vi skal have visioner og lave planer for udviklingen af Blåhøj.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Kvalitetfyrærkeri
Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul