Verdenseliten samles i Brande
Som omtalt i denne uges udgave af Brande Bladet er street sport-foreningen Urban Street Zone den sidste weekend i oktober for tredje gang vært for DM i scoot (løbehjul), men det bliver ikke den største begivenhed i skaterhallerne i oktober.
Den 2. og 3. oktober skal Urban Street Zone således være vært for den ene af kun tre kvalifikationsafdelinger på verdensplan, hvorfra de bedste scoot-riders kvalificerer sig til ISF's (International Scooter Federations) World Final.
Kvalifikationsstævnet i Brande er åbent for alle europæiske og afrikanske kørere, og der skal konkurreres i 3 klasser: Pro kvinder, pro herrer og juniorer (op til 16 år). Kun de fem bedste kvinder og juniorer samt de 15 bedste herrer kvalificerer sig til finalen i det, der reelt svarer til verdensmesterskabet i scoot.
Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar