Præstelundskolens pavilloner forsvinder
Netop i dag er det en uge siden, eleverne på Præstelundskolen fik sommerferie.
Når de møder efter skole igen 9. august, bliver det som elever på Artium, Brandes nybyggede skole og kulturhus i Centerparken.
Præstelundskolen, som i januar 2017 blev konstateret hårdt ramt af skimmelsvamp, skal til gengæld rives ned for at gøre plads til boliger, og første etape af rydningen af den store skolegrund er allerede så småt gået i gang: Afmonteringen af de pavilloner, som de seneste 4 år har huset Præstelundskolens overbygningselever, skrider støt fremad, og inden længe er pavillonerne væk.
Ikast-Brande Kommunes direktør for børn og fællesskaber, Rasmus Byskov-Nielsen, har tidligere oplyst, at den samlede udgift til leje af pavillonerne (ekskl. udgifter til opsætning og nedtagning) løber op i godt 8 mio. kroner.
Dermed slipper Ikast-Brande Kommune med ibrugtagningen af Artium nu for en årlig udgift på ca. 2 mio. kroner.
Tilføj kommentar