Brande Kunstskole er i luften
Indsendt af Mikael Lund den lør, 26/06/2021 - 09:30
Til september får Brande sin helt egen kunstskole. Den får til huse i Dok Arends (Det gl. sygehus).
Det er halvandet års forarbejde, der nu er mundet ud i et omfattende kursustilbud indenfor kunst og kreativitet.
Det er ikke en aftenskole i traditionel forstand, heller ikke en højskole - Brande Kunstskole er - præcis som de to initiativtagere Dina Blomstrand og Britta Egebjerg - helt sin egen.
Brande Kunstskole tilbyder undervisning i både maling, tegning, fotografering, keramik og kunststrik, og aldersmæssigt spænder man lige fra 5. klasse over familiehold til seniorerne.
Desuden vil Brande Kunstskole tilbyde undervisningsforløb til skoler og institutioner.
Læs meget mere om det nye tiltag i Brande Bladet tirsdag.
Tilføj kommentar