Ikast-Brande i top-10

Grafik: Ikast-Brande Kommune

På Statens Serum Instituts (SSI's) senest opdaterede liste over incidenstallet (antal registrerede Covid-19-smittetilfælde de seneste 7 dage pr. 100.000 indbyggere) er Ikast-Brande Kommune, som ellers i lang tid har befundet sig på den nederste del af listen, rykket helt op som nr. 10 blandt landets 98 kommuner.

67 smittetilfælde den seneste uge svarer til et incidenstal på 162,3, hvilket kun overgås af 8 københavnske forstadskommuner og nabokommunen mod sydøst, Hedensted.

Ikast-Brande Kommunes sogneopdelte kort over smittetilfældene viser, at det især er i Ikast, den er gal: Kommunens største by står alene for 59 smittetilfælde den seneste uge, mens der i Brande er registreret 3 smittetilfælde siden i mandags.

Det stigende smittetryk i Ikast-området fik i sidste weekend Styrelsen for Patientsikkerhed til at kræve en omgående nedlukning af Nordre Skole i Ikast til og med på søndag. Nedlukningen omfatter skolens indskolingselever, mellemtrinet og SFO.

Ikast-Brande opgør iøvrigt selv "kun" incidenstallet til 110. Forskellen på kommunens og SSI's tal er, at kommunens egne tal er testkorrigeret. Det betyder eksempelvis, at tallene er renset for de dobbeltregistreringer, der opstår, når den samme person bliver testet positiv i en kviktest og derefter i en PCR-test.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul