Museumsdirektør stopper
Laura Liv Weikop, direktør for Museum Midtjylland, som bl.a. omfatter Klosterlund Museum og Vester Palsgaard Skovmuseum, stopper med udgangen af april for at tiltræde en nyoprettet stilling som museumschef ved Kongernes Samling (organisationen bag museerne på Koldinghus, Amalienborg og Rosenborg).
Laura Liv Weikop har siden sin tiltrædelse som direktør for Museum Midtjylland i januar 2017 været med til udvikle museet markant. Gennem de sidste fire år er museet blevet revitaliseret og professionaliseret - herunder med særligt fokus på udvikling og implementering af bredtfavnende formidlingstiltag, udstillinger og publikumstilbud, som på få år har sikret en besøgsfremgang på 60 %.
- På styrelsens og egne vegne ønsker jeg Laura al mulig held og lykke med de nye og spændende udfordringer - og ja, så må vi i styrelsen i arbejdstøjet for at finde en afløser til direktørposten, lyder det fra Marianne Bjørn, der er formand for Styrelsen for Museum Midtjylland.
Tilføj kommentar