Ja tak til udvikling! Ja til kvalitet frem for kvantitet!

“I Brande tør vi tænke stort, vi tør tage chancen og ikke mindst - vi sætter handling bag vores ord. Derfor skal vi gøre noget andet, end vi plejer.” (1. Målsætning i Strukturplan 2019 vedtaget af Ikast-Brande byråd)

Ja, vi ser gerne den bedst mulige udvikling i hele Brande. Vi ser det gerne især på ugens mest omtalte areal lige ved siden af skov og hede, fordi det er vores lokalområde. Vi glæder os til den dag, byskiltet bliver flyttet om et par hundrede meter på Nordlundvej OG vi vil gerne være del af en åben dialog omkring projektet.

Igen: Den visionære strukturplan med bæredygtig og fremtidssikret natur byggeri har skabt forventninger til boliger i forhold til integrering i naturen, fokus på klimatilpasning, æstetik, antal af boliger og en generel høj kvalitet af nybyggerkvarteret, “fordi området kan udvikles med en helt særlig karakter, som ikke findes andre steder i byen” (Strukturplan, s. 22).

Når det gælder Lokalplan 398, vil vi opfordre alle aktører til ikke at gå for meget på kompromis med strukturplanen, bare fordi "Brande jo stadig mangler boliggrunde”.

Kvantitet fremfor kvalitet er ikke altid svaret på god og sund vækst og udvikling. Her ved byens kant ligger den nuværende bebyggelsesprocent på max. 25, og hele lokalområdet består udelukkende af parcelhuse. På Ny Sandfeldvej lykkedes det at transformere et ensartet kvarter med hyppig lejerudskiftning (ofte bare kaldt “Siemens Huse”) til et mangfoldigt naboskab af branditter ved siden af danske og internationale tilflyttere med meget plads og mulighed for

fællesskab og sågar nyetableret vandløb. Dengang vi købte grund fandtes den visionære strukturplan ikke. Vi og mange af vores naboer har købt grund her ved byens kant pga. den åbne bebyggelse og nærheden til naturen.

En del solgte grunde, på den senest etablerede del af vejen, er ikke engang bebygget, andre naboer er lige flyttet ind. Købsaftalerne blev indgået med kendskab til strukturplanen, der omfatter, på planområdet, 38 boliger i alt (30 parcelhuse og 8 rækkehuse) fordelt på 3 klynger, skov, hestefolde og et stort vådområde langs Nordlundvej, hvor erfaringer med oversvømmelser af overfladevand i forbindelse med kraftig nedbør blev en del af klimatilpasningen.

Det nye lokalplansforslag synes at komme ud af det blå og indebærer en stor strukturforandring idet hele planområdet ønskes kompakt bebygget med omtrent 100 boliger i alt (34 parcelhuse med

bebyggelsesprocent max. 30 og omtrent 76 rækkehuse med bebyggelsesprocent max. 40) fordelt på klynger og rækker i 5 delområder. Hestefoldene skal også bebygges.

Hvad er kommunens grundlag for at vedtage etablering af så stort et antal tæt-lav boliger til udlejning i et ellers meget åbent lokalområde nærmest uden for byen langt væk fra torvet og byens nye skole? Hvor er målsætningen, der skulle sætte naturen øverst på agendaen? Hvor er

regnvandsstrategien blevet af, der gør udviklingen robust over for skybrud? Burde det ikke være kommunen, der udarbejder en lokalplan på grundlag af byens vision for udvikling og tilpasse den i dialog med en potentiel udvikler, og ikke omvendt?

Vi opfordrer derfor byrådsmedlemmerne til at forkaste forslaget, finde tilbage i dialogen og arbejde på en ny lokalplan, der er meget mere i overensstemmelse med den ambitiøse og naturvenlige strukturplan, som blev godkendt af det samlede byråd i februar måned 2019.

Lad os dog stå sammen og finde et kompromis der stadig er en lukrativ forretning til investorerne, men også afspejler den eksisterende bydel og hvor vi afskærmer og fremtidssikrer vores alles natur og rekreative frirum ved Brandlund Hede.

På denne baggrund og med dette formål blev underskriftsindsamlingen oprettet på skrivunder.net - `Husk "SKOVEN" i Strukturplan Brande Syd - NEJ TAK til Lokalplan nr. 398 (forslag) ved Brande Hede`.

 

Anja og Frank Scheurich

Ny Sandfeldvej 96

Kommentarer

I de fleste læserbreve, som bakker 100% op for BM Invests byggeplaner, bliver kritikerne for lokalplan 398 ofte fremstillet, som om de kun er negative og vil stoppe al udvikling i Brande. Dette er jo slet ikke tilfældet.

Godt, at I fremhæver i jeres brev, at I støtter op omkring udviklingen af byen og et boligkvarter på Nordlundvej 57, men, som I skriver, ikke på de præmisser, som er forslået og planlagt med lokalplan 398. Helt enig, det kan gøres bedre.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul