Glædeligt med genåbning af butikker

Susanne Sommerlund

Af Susanne Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest

Som formand for HK Handel MidtVest hilser jeg genåbningen velkommen og håber, at du som kunde vil handle lokalt, så vi kan beholde vores butikker.

Som mange andre danskere ser jeg frem til, at de såkaldte udvalgsvarebutikker under 5.000 kvadratmeter, som sælger eksempelvis sko, møbler eller tøj, får lov at slå dørene op.

Det er dejligt, at vores medlemmer igen får lov at møde ind på arbejde. Jeg håber, at du som handlende vil støtte op om de mange lokale butikker, der i den grad trænger til at få langet varer over disken, så der kan komme penge i den slunkne kasse.

Som formand for de butiksansatte i det midt- og vestjyske håber jeg også, at du vil vise samfundssind, når du tager ud for at handle.

Er du én af dem, der skal ud og svinge dankortet, når de små butikker åbner igen på mandag 1. marts, så husk sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Du bør som kunde:

  • Vaske hænder og spritte af.
  • Respektere, at du skal holde to meters afstand.
  • Følge de pile, der er i gulvet.
  • Ikke tage hele familien med ud for at handle.
  • Gå udenfor og snakke i stedet for at stå inde i butikken, hvis du møder en bekendt, som du ikke har talt med længe.

Lad os passe godt på de butiksansatte – og hinanden – så genåbningen bliver en succes og ikke giver bagslag.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul