Løbetur på motorvejen
Indsendt af Mikael Lund den tir, 19/01/2021 - 09:34
Politiet måtte mandag eftermiddag endnu engang rykke ud på grund af en gammel kending, en nu 21-årig psykisk ustabil kvinde fra Brande, som flere gange tidligere har gjort sig uheldigt bemærket ved at løbe rundt på motorvejen, fortrinsvis omkring Herning.
Mandag kl. 15.42 blev kvinden så observeret på Midtjyske Motorvej ved sin hjemby, hvor hun løb rundt i midterrabatten og mellem vognbanerne i det nordgående spor mellem afkørsel 11 og 12, indtil en tilkaldt politipatrulje fik hende stoppet og kørt i sikkerhed.
Tilføj kommentar