Byrådet har enstemmigt godkendt lokalplanforslaget for området. Der løber nu en høringsperiode til 10. februar 2021, og der er flere gode grunde til at fremkomme med indsigelser. Dagsordenspunktet blev ikke nævnt med så meget som et ord under byrådsmødet, og ikke et eneste byrådsmedlem sagde noget om det, hvilket for øvrigt gjaldt for hovedparten af samtlige de i alt 53 punkter, som blev behandlet. Det varede 1 time og 50 minutter. Undskyld mig: men så nemt er det altså at være byrådsmedlem! 

Forslaget er på en og samme tid både en katastrofe og en skandale.    

1) Forslaget gør området til en kæmpe rækkehus-ørken!! Det anføres i forslaget, at ”ansøger” ønsker at opføre omtrent 110 boliger. Det anføres, at der i et område må bygges maksimalt 85 % tæt-lav bebyggelse og i et andet område maksimalt 80 %. Forslaget giver altså mulighed for at bygge op til ca. 90 rækkehuse, eller under alle omstændigheder alt, alt for mange af disse kedelige huse til udlejning, som kun tjener det ene formål at skabe profit til to personer. Problemet er, at man ganske bortser fra områdets muligheder og potentiale, som grænsende op til den fredede Brandlund Hede mv. Under disse omstændigheder havde det været bedre helt at undvære byggeri i området.

Det fremgår, at der i strukturplanen har været forståelse for netop dette synspunkt. Jeg har i et tidligere læserbrev citeret herom fra strukturplanen, men jeg vil her gøre nogle nedslag i nogle andre bemærkninger i strukturplanen: 

Side 1: ”Borgmesterens forord”: læs selv om attraktive boligområder, aktivt hensyn til naturen og biodiversiteten, ambitiøs plan og en vision... 

Side 7: ”Vision”: Navnlig tanken om enklaver i naturen er godt tænkt, synes jeg – milevidt fra ca. 90 rækkehuse! 

Side 8: ”Målsætninger”: Jeg vil ikke gentage formuleringerne, men læs det; det er interessant. 

Side10: ”Den fælles strategitekst er skrevet i samarbejde med byrådet”: Det er bare så trist, at byrådet lige har glemt det!

Side 22: ”I Skoven lægges op til, at der stilles skærpede krav til fx arkitekturen, fordi området kan udvikles med en helt særlig karakter, som ikke findes andre steder i byen” (sic !!). Nej, det er netop det, jeg mener. Vi lader dette udsagn stå lidt, og sammenlign så med lokalplanforslaget!

Side 22: ”kvalitetsmanual”: Strukturplanen foreslår, at der udarbejdes kvalitetsmanualer for landskaber og byggeri for at sikre et højt ambitionsniveau. Men dette er naturligvis ikke vigtigt for kommunen, der tydeligvis ikke tænker i kvalitet.

Side 24: ” Etaper og realisering”: Der opereres i strukturplanen med 58 parcelhuse og 8 kædehuse, og selv om jeg godt er klar over, at strukturplanen ikke er nogen absolut facitliste, er der immervæk langt til ca. 90 rækkehuse.   

Side 25: Her beskrives noget helt centralt for attraktiviteten: husene placeres i enklaver/klynger med åbne facader mod fællesarealerne, og så alle grunde grænser op til et grønt naturområde fra baghaven! Dette ser jeg som helt afgørende for områdets attraktivitet. 

Side 27: ”I Skoven kommer naturen helt tæt på. Her er det som at bo i skoven med dyr og fugle i haverne og duften af nåletræer”. Og videre: ”Man ankommer til de enkelte boliger ad en smal skovvej…”. Og videre: ”Det afgørende er, at arkitekturen her holder et højt niveau”. Og: ”Sammen danner klyngerne et tæt grønt bånd mellem den eksisterende skov i syd og Nordlundvej i nord”. Men i lokalplanen er klyngerne væk, og naturen fraværende. Arkitekturen holder ikke tilnærmelsesvist højt niveau, men opbevaringskasser af kedelige rækkehuse. De tætte, grønne bånd mellem klyngerne erstattes af ”smalle (!!) fælles grønne bånd ”imellem rækker af dobbelthuse. Og den ”eksisterende skov i syd” på 9.700 kvm gammel naturskov forudsættes fældet, hvortil kommer, at man yderligere ønsker dispensation fra skovbyggelinjen.  

2) Planen bør friholde rideskolens folde for byggeri. Ikke af hensyn til rideskolen, men af hensyn til byen, naboerne og naturen. Hvis foldene inddrages, vil der nok opstå et pres for folde andetsteds, og det kan vel kun blive op mod Brandlund Hede og naturområdet/skoven langs Nordlundvej op mod spejderhuset. Kan man have tillid til, at kommunen i en sådan situation vil vægte hensynet til naboer og naturen?? For både nuværende og kommende naboer vil det være et helt utilfredsstillende naboskab – af mange grunde. En rideskole hører ikke hjemme i en by og op og ned ad boliger. Eneste mulige løsning vil derfor være, at rideskolen flyttes.  

3) Efter lokalplanen vil der kunne bygges i 2 etager i området op mod den fredede Brandlund Hede. Men kun i 1 etage i området op mod Nordlundvej. Det burde snarere være omvendt, og muligheden for at bygge 2 etager bør ud af lokalplanen for at begrænse skadevirkningerne for Brandlund Hede. Det er ”sjovt”, at lokalplanen er formuleret sådan, at det tilsyneladende er af hensyn til naturen, at der må bygges 2 etager mod Brandlund Hede: ”For at beskytte det bevaringsværdige landskab tilpasses byggeriet bakkens stigning. Der kan derfor kun bygges i en etage nærmest Nordlundvej, mens det er muligt at opføre byggeri i to etager længere oppe ad bakken …. Dermed understreges stigningen”. Hvem kan mon forstå det? Men sagen er, at det drejer sig om ind- og udkig f.eks. til/fra den store høj på Brandlund Hede.  Problemet bliver kun endnu større af, at man vil fælde 9.700 kvm skov i syd og derudover endda også dispensere fra skovbyggelinjen. Projektmagerne oplyser, at de selv vil bosætte sig i området, og det er naturligvis ikke i et af de utallige rækkehuse, men op imod Brandlund Hede. De bør kunne nøjes med 1 etage.

Og det reelt urørte skovområde bør helt udgå af lokalplanen. Jeg er ikke bekendt med, at man andre steder i kommunen har udlagt reelt gammel, urørt naturskov til boligbyggeri i den hensigt at fælde hele skoven.    

4) Utroligt og slet ikke tilfredsstillende at kommunen således blot agerer følgagtigt ekspeditionskontor for privat foretagsomhed og profitjagt i stedet for at fokusere på visionær byplanlægning og byudvikling. Kan det mon være bagsiden af den medalje, som hedder 10 gange årets erhvervskommune?? Under alle omstændigheder havde meget nok set anderledes ud, hvis byrådsmedlemmerne havde interesseret sig for og sat sig ind i dette. Hvor mange af dem har i det hele taget f. eks læst strukturplanen?

Eller hvad om teknikdirektøren i stedet for at være magtfuldkommen teknokrat havde haft faglig indsigt i arkitektur og byplanlægning?  

Jens Møller

Nordlundvej 168