Vestergårdsvej-planer sat i bero
Indsendt af Mikael Lund den tir, 22/09/2020 - 08:39
På årets første byrådsmøde godkendte byrådet i Ikast-Brande Kommune lokalplanen og kommuneplantillægget for det såkaldte aflastningsområde/centerområde på Vestergårdsvej, men en klage fra Danmarks Naturfredningsforenings (DN’s) lokalafdeling har betydet, at det endnu ikke har været muligt at omsætte planerne til virkelighed.
DN indgav 11. marts en klage over ”retlige forhold i forbindelse med byrådets endelige vedtagelse af planerne”. DN vurderer, at planerne er i strid med planlovens detailhandelsregler og reglerne om udlæg af nyt byvækstareal, men Planklagenævnet har ikke truffet en afgørelse endnu. Og indtil det sker, er planerne sat i bero.
Tilføj kommentar