Gratis mundbind - bare ikke om onsdagen

Siden lørdag har det med enkelte undtagelser været obligatorisk for alle fra 12 år og opefter at bære mundbind, når man benytter sig af offentlig transport.

Siden mandag har socialt udsatte personer på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse på baggrund af en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) kunnet få udleveret 10 stk. gratis mundbind ved at henvende sig til kommunen.

Der er blot den hage ved det, at man i Ikast-Brande Kommune skal bestille en tid til afhentning af mundbindene telefonisk, og om onsdagen er kommunens telefoner - ligesom i weekenden - lukket for ekspedition. Hvis man har brug for mundbind, må man altså henvende sig til kommunen indenfor telefontiden enten mandag, tirsdag, torsdag eller fredag.

Hvor mundbindene skal afhentes fremgår ikke umiddelbart af kommunens hjemmeside, men et godt bud er nok Borgerservice, som er placeret på rådhuset i Ikast. Det medfører så yderligere et praktisk problem for de socialt udsatte borgere, der ikke bor i kommunens hovedby: Hvis de ønsker at benytte sig af offentlig transport, skal de være iført et mundbind - som de er på vej til Ikast for at afhente...

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul