Lille besparelse på beredskabet

Den samlede pris for at drive beredskabet i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern kommuner udgjorde i 2019 47,9 millioner kroner. Det fremgår af årsregnskabet for 2019 for Brand & Redning MidtVest, som er navnet på beredskabssamarbejdet mellem de tre kommuner.

Regnskabet blev godkendt på det seneste møde i Beredskabskommissionen i starten af maj.

De to klart største udgiftsposter i regnskabet er personaleudgifter, som i 2019 udgjorde 16,6 millioner kroner, og betaling til Falck, som driver en lang række af områdets brandstationer. Det har i henhold til den indgåede kontrakt udløst en samlet betaling på 17 millioner kroner til redningskoncernen i 2019.

De tre ejerkommuner har til sammen bidraget med 37,75 millioner kroner, mens Brand & Redning MidtVest har kunnet udfakturere opgaver for godt 10 millioner kroner, eksempelvis for brandsyn.

Dermed ender årsregnskabet i et lille plus på 61.000 kroner, som er blevet overført til 2020. Her udgør de budgetterede udgifter 48,3 millioner kroner, hvoraf ejerkommunerne skal betale de 38,8 millioner.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS
Brande Camping

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul