Digitale udvalgsmøder
Selvom Corona-pandemien har sat store dele af samfundet i stå, drejer de politiske hjul videre. Også i Ikast-Brande Kommune, hvor en række politiske udvalg skal mødes i den kommende uge.
Udvalgsmøderne vil dog ikke blive afviklet som normalt, oplyser borgmester Ib Lauritsen (V), og det samme gør sig gældende for byrådsmødet, som afholdes umiddelbart efter påske 14. april.
For det første skal hverken udvalgs- eller byrådsmedlemmer mødes fysisk, og for det andet bliver dagsordenerne skåret ned til det absolut mindst mulige.
- Det vil sige, at der – som hovedregel – ikke kommer sager på, som ikke er beslutningssager, oplyser kommunaldirektør Flemming Storgaard.
- Nogle møder vil blive afviklet via mail, nogle vil blive afviklet som videokonference/telefonkonference og andre som en kombination af de 2 modeller, uddyber kommunaldirektøren.
Tilføj kommentar