Brande Håndbold Klub sender nye stjernespillere direkte på landsholdet!
Indsendt af Mikael Lund den tor, 27/02/2020 - 09:53
I samarbejde med Brande Håndbold Klub når LykkeLiga nu også til Brande. Dermed bliver Brande HK fremover leverandør af et hold af stjernespillere til Danmarks Lykkeligste Landshold.
LykkeLiga skal skabe flere smil, grin og positive oplevelser for udviklingshæmmede børn og deres familier. Metoden er sport, bevægelse og sociale fællesskaber, hvor hele familien involveres. Med LykkeLiga etableres et koncept, som skal fokusere på alt det, som de udviklingshæmmede børn godt kan! LykkeLiga skal gøre udviklingshæmmede børn til helte, topscorere og holdspillere. På lægterne hepper familier, som for én gang skyld er trådt ud af specialpædagogikkens omsiggribende korrekthed.
Læs mere om planerne i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar