Ingen er perfekt
”Når vi kigger udad, må vi også kigge indad”, ”Du er go’ nok som du er”, ”Det er ok at være anderledes” og ”Når vi griner, falder facaden”. Umiddelbart kunne det godt lyde temmelig klicheagtigt eller som nogle lidt letkøbte pointer, men når de bliver leveret, ikke kun i et hæsblæsende tempo, men tilsat egne erfaringer og møder med levende mennesker af kød og blod kloden rundt, bliver tingene sat i perspektiv, og udsagnene begynder pludselig af give mening.
Afsender af budskabet var tryllekunstner, foredragsholder og forfatter – nå, skidt, lad og bare kalde ham multikunstner – Jesper Grønkjær, der torsdag formåede at holde eleverne fra 7. og 8. årgang på Uhre Friskole og Præstelundskolens interesse fanget i halvanden time.
Med en cocktail af tryllekunstner og beretninger fra sine rejser til mere eller mindre eksotiske lande fik han blandt andet fortalt de mange unge mennesker, at vi i bund og grund har det supergodt i Danmark – også selvom Facebook engang imellem måske er lidt langsomt. Andre steder i verden kan problemerne være af en helt anden karakter som f.eks. krig, vold, tortur, sult eller undertrykkelse, men derfor er det alligevel ok at blive ked af det, når man mangler en bestemt Legoklods – hvis man vel og mærke er 6 år, men bestemt ikke når man er voksen.
Læs hele reportagen fra SSP-arrangement med overskriften ”det gode ungeliv” i næste uges udgave af Brande Bladet.
Tilføj kommentar