Venstre skal have ny spidskandidat til regionsrådet

Carsten Kissmeyer

Venstre i Region Midtjylland skal have ny spidskandidat ved valget til regionsrådet i 2021. Partiets gruppeformand, fhv. Ikast-Brande-borgmester Carsten Kissmeyer, har meddelt partiorganisationen, at han ikke genopstiller til posten. 

- Jeg er siden seneste regionsrådsvalg også blevet valgt til Folketinget. Og det at have to politiske poster samtidigt går ikke i længden. I hvert fald ikke med min geografiske placering, siger Carsten Kissmeyer. 

Venstres formand i Region Midtjylland, Jens Nicolai Vejlgaard, beklager gruppeformandens beslutning. 

- Vi havde gerne set, at Carsten Kissmeyer genopstillede, men respekterer naturligvis hans beslutning og går nu i gang med at sondere terrænet for kandidater til den vigtige post som vores kandidat til posten som regionsrådsformand ved valget til næste år, siger Jens Nicolai Vejlgaard.

Partiet ventes at vælge den nye spidskandidat til efteråret. Valget til regionsrådet holdes i november 2021. 

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul